Kammas Saloner

  • Kunsten at samtale

    Kammas Saloner er KH RELATIONs debatskabende forum. Kernen er samtaleaftner den sidste torsdag i hver måned, hvor skiftende oplægsholdere giver bolden op til samtaler om aktuelle temaer.

    Med inspiration fra min navnefælle Kamma Rahbæk, som levede i guldalderens København, inviterer jeg til nærværende samtaleaftener om emner af samfundsmæssig og politisk karakter. Målet er, at du går hjem og har hørt eller tænkt nye tanker. Tag derfor lysten og viljen til at bidrage og være oprigtig nysgerrig på andres holdninger med.

    https://instagram.com/kh_relation?igshid=YmMyMTA2M2Y=

    PRAKTISK INFO:

    Kammas Saloner bliver afholdt fra kl. 19-21 på lidt forskellige ugedage, for at flest mulig kan deltage.

    Der vil blive serveret lidt vin og snaks.

    Adressen er: Livornovej 13, 2300 Kbh S Amager Strand metrostation er 15 min. gang væk.

    Tilmelding sker til kamma@khrelation.dk Deltagelse koster 50 kr.

    PROGRAM:

    15. oktober 2025

    I efterårsferien prøver vi noget nyt – Efter mange forespørgsler sender vi KAMMAS Saloner på tur. Første stop er at invitere til Salon i Elses Gab på Fanø under overskriften “Hvor er min hjemstavn?

    KAMMAS Saloner på Fanø tager fat om emnet “hjemstavn”. Hvorfor er vi så bundet af hvor vi kommer fra. Hvorfor er det svært at rykke teltpælene op og rykke rundt i et lille land, hvor man skal gøre sig umage for at have mere end 3 timer kørsel mellem det nye og det gamle. Hvad længes vi efter, når vi er væk og hvad kan en by gøre, for at øge tilflytter lysten? Er det de gode job? Og hvad når det ikke er nok – hvad skal der til.

    Det har vi spurgt Elisa Rimpler, forperson i BUPL og Kim Mortensen, Direktør i Dansk Fjernvarme og tidligere MF’er valgt for Esbjerg og Fanø om.

    20. november 2024

    Sidste Salon i 2024 tager fat om et emne, der står mange hjerte nær – København – En by for os alle?

    Vi stiller spørgsmål som – Kan vi lave et København for alle – og skal vi det – eller må vi erkende at hovedstæder bebos af de udvalgte? Hvordan kan vi både være et udstillingsvindue, som CO2-neutral by og Verdens grønne hovedstad – og samtidig holde omkostningerne nede.  København er også Danmarks Hovedstad – Hvordan bliver byen både for københavnerne og for resten af landet – og hvorfor ikke kigge mod øst? Er København Øresundsregionens hovedstad – eller er det det, den skal være.

    Spørgsmålene er mange, når man som vi elsker vores hovedstad og både vil bevare og udvikle. Derfor har vi allieret os med to, der alle har stærke synspunkter. Pernille Rosenkrantz-Theil Socialdemokratiets spidskandidat i København til kommunalvalget 2025 og Jan Juul Christensen, direktør for Greater Copenhagen kommer og deler deres drømme.

    11. september 2024

    Hjemvendt efter ferie i USA kan vi ikke vente på at åbne efterårssæsonen i Kammas Saloner med temaet Præsidentvalg i USA 2024. Onsdag den 11. september er den perfekte dato til at have gode samtaler om de tendenser, vi ser i kampen, der nu står mellem Harris og Trump. Da vi tog afsted, var billedet et ganske andet, end da vi kom hjem, så hvordan det ser ud midt i september er uvist. Men vi vil stille spørgsmål som – hvad er det, vi er vidner til – skal vi se verdens største demokrati vælge en præsident, der har forsøgt at kuppe sig til magt? Hvad er det for strømninger, der kan føre til sejr for Trump og kan Harris vinde valget. Og hvad er konsekvenserne for Europa?

    Journalist og forfatter David Trads vil med afsæt i sine mange år som kommentator på amerikanske forhold og valg give sin vinkel på dette års præsidentvalg. David bliver flankeret af Mads Hvidbjerg Kristensen, der som formand for DSU´s internationale Udvalg har fingeren på pulsen i forhold til de unges syn den forestående valgkamp.

    30. maj 2024

    Kultur, medskabelse og demokrati – Er vi blevet dovne demokrater

    Hvorfor scorer unge topkarakterer i viden om demokrati, men ligger lavt på aktiv deltagelse og demokratisk selvtillid, Er vi blevet et tilskuersamfund til en fest, vi ikke reelt bliver inviteret ind til? Hvad skal der til for, at vi føler os inddraget i vores kultur og demokrati? Med disse spørgsmål vil vi gerne sætte lys på, om et aktivt demokrati forudsætter, at vi som borgere løbende gennem livet føler, at vores tanker og holdninger er værdifulde og efterspørges. Ikke kun i politiske debatter, men også i vores adgang til kultur, natur, historie.

    Winnie Grosbøll vil med afsæt i sin fortid som medskaber af Folkemødet og en nutid som direktør for Friluftsrådet fortælle om den besværlige men værdifulde inddragelse, mens Elisabeth Eilschou Holm med afsæt i sin stilling som skolelærer og medskaber af Børneguiden til Københavns Museum vil fortælle om værdien for både børn, museum og samfund af, at gøre børn til reelle samarbejdspartnere.

    18. april 2024

    Vi vil have fri og lige adgang til medierne og meningsdannelsen – men er det en by i Rusland?

    Hvad er det med de medier?  Hvordan udvikler de sig og hvordan ser fremtidens mediebillede og medielandskab ud. Findes der overhovedet medier, der ikke er ejet af et af de store nationale mediehuse og betyder dette noget for vores demokrati? Og hvad med lokalavisen – er den død? Vil vi betale for vores nyheder eller fremtidens nyhedsbillede skabt af hurtige og let omsættelige gratisnyheder? Eller sker det hele på Facebook, X og TikTok?

    Spørgsmålene er mange og svarene er svære at finde. Vi har lokket Kristian Madsen, chefredaktør hos A4 Medier og tidligere Korrespondent for Politiken til at komme og give sit bud på fremtidens nyhedsbillede. Derudover vil Kim Mortensen selv give et oplæg med afsæt i Kims erfaring fra bestyrelsen i fonden Esbjerg Ugeavis, som sammen med mediekoncernen JFM i mange år ejede Ugeavisen Esbjerg. Ugeavisen Esbjerg er i dag overtaget fuldt ud af JFM, så også denne ugeavis nu er opslugt af en af mediekoncernerne. Kristian og Kim vil dermed give bolden op til aftenens samtalesalon med forhåbentlig og forventeligt igen mange engagerede deltager.

    25. januar 2024

    EU – hvad rager det os…?

    Søndag den 9. juni 2024 afholdes der valg til Europaparlamentet i Danmark. Ved sidste valg i 2019 satte vi rekord i valgdeltagelsen med 66%. Det skal vi gerne gentage og helst gøre bedre, for EU har rigtig stor indflydelse på vores liv, og EU skaber sammenhængskraft på tværs, hvilket der er mere brug for end nogensinde. Derfor vil vi gerne sætte fokus på Europaparlamentsvalget – ikke som en valgaften – men starte samtaler om, hvorfor EU skaber værdi.

    Med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvornår ser vi værdien af EU? Hvorfor holder vi ikke sammen, når vi har allermest brug for det? og Hvorfor føles Bruxelles stadig langt væk? vil Radikales Venstres spidskandidat Sigrid Friis Frederiksen og Socialdemokratiets spidskandidat Christel Schaldemose holde aftenens indledende oplæg.

    30. november 2023

    Hvad er fremtidens politik – hvordan kommer vi videre “efter festen”?

    Denne gang skal vi skue ind i fremtiden – hvad er det politiske svar på den tid vi står i. Vi stiller spørgsmål som – Kan demokratiet bestå Skumfidus-testen? Kan vi bruge ressourcerne bedre ved at eje i fællesskab? Har effektiviteten kvalt Dansk Landbrugs oprindelige lokale og decentrale produktion? Og ikke mindst – skal vi være stolte, når vi henter børn kl. 17 eller kæmpe for at mere effektiv arbejdstid udløser minde og mere fleksibel arbejdstid?

    Med udgangspunkt i sin egen og Bjarke Dahl Mogensens bog ”Efter festen” vil Rune Detlif Baastrup give et oplæg om deres bud på en fremtidig politik. Folketingskandidat for Socialdemokratiet og Radiovært på Radio 24syv Nikoline Linnemann Prehn vil udfordre Rune og give os indblik i, hvordan en ung kvindelig politiker ser fremtiden.

    Oplægsholder: Rune Baastrup, direktør Teknologirådet og DeltagerDanmark

    Salonerne er lukket i december og åbner for nye samtaler i 2024